Skal du sælge din andelsbolig? her kan du læse om forløbet af en normal andelsbolighandel i Polarisvænget. Forløbet er følgende:

Attester – el- og vvs-attest

Vurdering

Opgørelse af pris

Salg til familie og bytte

Tilbud til andelshavere på venteliste

Tilbud til øvrige beboere og personer indstillet af andelshavere

Fremvisning af boligen

Salg af boligen

Overdragelsesaftale og betaling

Overdragelse af boligen

Afregning overfor sælger

Du bedes som det første gå i gang med indhentelse af attester mv., jf. næste afsnit.

Attester

Allerførst skal du have boligen gennemgået, dels af en el-installatør, dels af et autoriseret VVS-firma. De skal udarbejde henholdsvis en el-attest og en vvs-attest. Du kan selv vælge, hvilke firmaer du ønsker at anvende. Vi anbefaler dog ofte, at man anvender de håndværkere der normalt kommer på ejendom-men.

Såfremt der efterfølgende på attesterne er forhold, som er anført som ”Ulovlig”, ”Udbedring nødvendig” eller lignende, er det vigtigt, at disse forhold bringes i orden, og helst inden vurderingsmanden kontaktes.

Vurdering

Herefter skal der foretages vurdering af en vurderingsmand. Det er for at fastslå værdien af forbedringer mv. Du skal her kontakte Byg og Tjek, tlf. 29 24 48 32 og få en aftale om syn. Det er vigtigt, at du har fået foretaget el- og vvs-tjek, så disse kan forelægges vurderingsmanden.

Alle ovennævnte udgifter betales af sælger. Prisen for el- og vvs-attest er normalt omkring kr. 1.000 – 1.500 for hver. Vurderingsmanden koster p.t. kr. 3.300.

Gyldigheden af attesterne er op til 6 måneder. Derefter skal der nyt syn til.

Opgørelse af pris

På baggrund af vurderingen ovenfor udarbejder administrator herefter en opgørelse af boligens værdi, nøgletalsoplysninger og opgørelse af økonomi ved køb. Dette til brug for forelæggelse for købere.

Endvidere foretager administrator undersøgelse af indestående lån for at sikre, at handlen kan gennem-føres uden problemer.

Salg til familie og bytte

Såfremt du selv har en køber, der opfylder betingelserne i vedtægternes § 13 (nær familie og samlever, bytte), sker overdragelsen herefter til denne person. Fremgangsmåden for salg er den samme som fremgangsmåden for de, der som nævnt nedenfor er på venteliste eller på anden måde kommer i be-tragtning til køb.

Tilbud til andelshavere på venteliste

Ejendommen tilbydes nu, hvis ikke der er købere i henhold til § 13, de andelshavere, der er opført på venteliste hos bestyrelsen.

Tilbud til øvrige beboere og personer indstillet af andelshavere

Samtidig med tilbud overfor de, der er på venteliste hos bestyrelse, tilbydes boligen til salg til øvrige an-delshavere og personer der indstilles af en andelshaver.

Hver andelshaver har mulighed for at indstille en ekstern køber, der vil komme i betragtning, såfremt ingen fra ventelisten ønsker at købe. Der er 14 dages frist til at meddele administrator, at man er interes-seret i at købe boligen. Som nævnt ovenfor har personer på ventelisten fortrinsret.

Fremvisning af boligen

I ovennævnte 14-dagesperiode skal sælger fremvise boligen overfor de, der er interesseret. Forud for fremvisning tilsendes af administrator yderligere oplysninger til de, der er interesseret.

Fremgangsmåden for fremvisning aftales med administrator.

Salg af boligen

Såfremt flere ønsker at købe boligen har de på ventelisten fortrinsret i forhold til, hvornår de er noteret. Herefter prioriteres øvrige beboere. Det sker i forhold til, hvor længe de har beboet nuværende bolig. Hvis boligen tilbydes eksterne, så trækkes der lod mellem de, der meddeler, at de vil købe.

Såfremt ingen af ovennævnte ønsker at købe, kan sælger lade boligen sælge i fri handel, betinget af at køber kan godkendes af bestyrelsen.

Overdragelsesaftalen og betaling

Når interesseret køber er fundet som ovenfor anført, igangsættes selve overdragelsesproceduren.

Administrator indhenter legitimation fra køber og sælger i henhold til reglerne om hvidvask. Administrator udarbejder herefter overdragelsesaftalen.

Når denne er godkendt af sælger og køber, sendes aftalen til digital underskrift hos parterne (underskri-ves med Mit-id). Når parterne har godkendt sendes aftalen endvidere til bestyrelsen for godkendelse. Bestyrelsen underskriver ligeledes digitalt (underskrives med Mit-id).

Når køber og sælger har godkendt aftalen betaler køber en udbetaling på kr. 50.000. Restbeløbet indbeta-les efter 8 hverdage, eller der stilles bankgaranti. Garantien skal frigives til foreningen senest 14 dage før overtagelsen. Bemærk, køber betaler eventuel negativ rente overfor foreningen i tiden indtil overtagel-sen.

Overdragelse af boligen

På overtagelsesdagen aflever sælger nøgler mv. til køber. Dette kan først ske efter, at hele købesummen er indbetalt som nævnt ovenfor. Samtidig afleveres det med ejerskiftet påtegnede andelsbevis til køber.

Køber og sælger sørger for i fællesskab at foretage aflæsning af el-, vand- og varmeforbrug, og indberette ejerskiftet og aflæsningerne til forsyningsselskaberne. Nogle forsyningsselskaber har fjernaflæsning, og i disse tilfælde skal der alene meddeles ejerskifte.

Afregning overfor sælger

Købesummen udbetales til sælger få dage efter overtagelsen. Der modregnes foreningens tilgodehaven-de for salg, eventuel restance og beløb anvendt til indfrielse af bankgæld. Herudover tilbageholdes kr. 25.000 til sikkerhed for udbedring af mangler. Beløbet tilbageholdes i 3 uger og frigives derefter, med mindre der er kommet indsigelse overfor mangler. Bemærk, sælger betaler eventuel negativ rente til foreningen i perioden efter overtagelsen.